Solvognen og Egtvedpigen er nogle af danmarkshistoriens mest spektakulære og berømte fund. Men selvom de alle stammer fra bronzealderen, er dele af perioden underbelyst, og vi ved faktisk ikke meget om menneskene, der levede dengang.
Det vil Museum Vest nu lave om på. Arkæolog, ph.d. Laura Ahlqvist fra Museum Vest står nemlig i spidsen for et nyt, stort forskningsprojekt, der gennem nye teknologiske og teoretiske tilgange skal kaste lys over bronzealderens mennesker.
”Projektet skal give ny indsigt i, hvordan bronzealderens mennesker levede, flyttede sig, spiste og interagerede med de genstande, der fulgte dem i livet og i døden. Projektet vil dermed ikke blot bringe de ”usynlige” bronzealderkroppe frem i lyset, men også bidrage med nye metodiske standarder i dansk og international arkæologisk forskning,” siger Laura Ahlqvist.
Forskningsprojektet hedder BODYBIO (Bodily Biographies of the Bronze Age) og laves i samarbejde mellem Museum Vest, Aarhus Universitet og Moesgaard, og det involverer forskere fra Universität Wien, Universitetet i Oslo og Newcastle University. Projektet støttes af Augustinus Fonden med 3,5 millioner kroner.
Ribefund spiller hovedrolle
I BODYBIO vil forskerne give os indsigt i bronzealderens mennesker og det liv, som de levede, ved at se på forholdet mellem deres genstande – for eksempel smykker og anden kropsudsmykning – og deres kroppe.
”I bronzealderen blev langt de fleste kremeret, og traditionelt har de arkæologiske metoder haft svært ved at håndtere brændte knogler. Derfor er det begrænset, hvor meget vi ved om denne store gruppe af mennesker. Nu er der kommet metoder, der giver nye og langt bedre muligheder,” siger Laura Ahlqvist.
Et af omdrejningspunkterne for projektet bliver knogler fra en gravplads, der dukkede op i Lustrup ved Ribe i slutningen af 1990’erne i forbindelse med anlæggelsen af Ribe Vikingecenter. Knoglerne stammer fra bronzealderen, nærmere bestemt fra perioden mellem 1300 og 1100 f.Kr.
Efter udgravningen i 1998 blev der lavet kulstof 14-datering af pladsen og antropologiske undersøgelser af knogleresterne, men i dag giver teknologien altså mulighed for at forstå historien bag knoglerne på helt nye måder.
”Gravpladsen i Lustrup er særligt spændende, fordi den stammer fra et tidsrum, vi ikke ved ret meget om. Bronzealdersamfundet gennemgår efter alt at dømme nogle omfattende forandringer på dette tidspunkt, og samtidig er der ikke så mange arkæologiske fund fra tidsrummet. Så vi er meget spændte på at komme tættere på nogle af disse mennesker gennem de nye analyser og få mere viden om en gådefuld del af bronzealderen,” siger Laura Ahlqvist.
Det er dog langtfra kun knogleresterne fra Ribeegnen, der skal undersøges af forskerne bag BODYBIO. Projektet kommer til at involvere fund af både knogler og genstande fra bronzealderen, der ligger på en lang række danske museers magasiner. Forskergruppen håber således at kunne gøre os klogere på bronzealderens mennesker i hele Danmark.
”Menneskekroppen og dens forhold til de genstande, vi omgiver os med – vores materielle kultur – er helt central i forhold til den måde, vi opfatter os selv og vores omgivende samfund på. Så ved at undersøge denne relation, begynder vi at kunne forstå, hvordan bronzealderens mennesker levede deres liv – og hvem de var,” siger Laura Ahlqvist.